
behandlinger og forløb
Alle mennesker er unikke og derfor er behandlingerne hos Find Din Vej heller ikke ens. Jeg tager altid afsæt i din aktuelle situation og behov.
Typisk starter en behandling med samtale og undersøgelse/opfølgning og efterfølges af en kropslig behandling eller afspænding.
Jeg har gennem årene opbygget en værkstøjskasse af forskellige terapi, coaching og behandlingsformer og tager de værktøjer i brug, som jeg vurderer hjælper dig bedst. Du vil opleve, at jeg dykker ned i sammenhængen mellem tankerne, følelserne og kroppen. Jeg støtter jeg dig også i at forstå, hvad der er det vigtigste lige nu og hvad du med fordel kan fokusere på.
Enkelhed giver overblik.
Herunder kan du læse lidt om de værktøjer jeg bruger for at hjælpe dig videre:
I forbindelse med STRESS-COACHING handler det i første omgang om at få tømt noget af den stress, der har hobet sig op, ud af hovedet og kroppen. Når du har fået det bedre er det lettere at forholde sig til de dybere årsager til stressen. Hele vejen igennem støtter jeg dig i at opbygge en bæredygtig måde at være i livet på, så dit liv fremover bliver mindre stresset.
Det er muligt at få en dybere forståelse af hvem du er og hvordan og hvorfor du handler som du gør gennem PSYKOTERAPI. Jeg er en guide på din indre rejse og vælger de veje som passer bedst til dig og dit behov for at mærke, sætte ord på og forstå forskellige følelser.
KRANIOSAKRAL-TERAPI er en blid og behagelig behandlingsform, hvor det er muligt at skabe lettelse og balance i krop og sind helt udenom samtale og forståelse .
Jeg har siden 2018 været leverandør af MESTRINGSFORLØB til Jobcentre. Forløbet henvender sig til mennesker, der er udfordret at stress, angst, depression, smerter eller lignende. Mestringsforløbet består af 10 individuelle sessioner og det giver det en unik mulighed for at tilpasse indholdet til hver enkelt person.
ERHVERVS COACHING er et tilbud til selvstændige og ledere. Her er det sundhed og balance mellem arbejdsliv og privatliv, der er i fokus - både forebyggende eller hvis presset er blevet for stort.
Det er også muligt at modtage FYSIOTERAPI hos Find Din Vej. Jeg er autoriseret fysioterapeut, og du kan opnå tilskud fra Sygeforsikringen Danmark til fysioterapeutisk behandling. Selv om mit arbejdsliv har taget en anden retning og jeg ofte henviser til dygtige kolleger, så udgør uddannelsen og erfaringen som fysioterapeut en væsentlig del af mit fundament som behandler. Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig, så ring og spørg.